Anvendelse og fordele ved Isocell papirisolering fra CBI Danmark
Energiforbruget ved fremstillingen af papirgranulat er mange gange lavere end ved fremstilling af sten- og glasuldsprodukter.
Papirisolering er særdeles velegnet til alle former for byggeri.
Papirisolering i form af papirgranulat har gode isoleringsegenskaber indenfor både bygge- og renoveringsprojekter, ligesom det er et godt, nemt og prisbilligt produkt at anvende, hvis man skal have efterisoleret eksisterende bygninger.
ISOCELL papirisolering anvendes primært i loftskonstruktioner, i hulmure, i etageadskillelser og i skillevægge.

Rent praktisk sker der det, at isoleringen bliver blæst direkte ind i den ønskede placering via en specialmaskine, påført en slange. Papirisoleringen former sig efter de øvrige elementer, således at man undgår kuldebroer ved rør og andre lignende steder. Derudover besidder papirisolering også en utrolig lydabsorberingsevne, hvilket også giver materialet yderligere fordele, ved isolering af eksempelvis etageadskillelser og hulmure.
Isolering af loftrum
Efterisolering eller isolering af loftrum med ISOCELL papirisolering er effektivt og bæredygtigt, fordi varmetab elimineres og varmeregningen bliver mindre. Ved loftsisolering blæses isoleringsmaterialet løst ud på loftet. Ligger der allerede isolering i forvejen, blæses der papirisolering oven på den eksisterende isolering.
Således bliver revner og sprækker i den eksisterende isolering fyldt op og dækket af det nye lag ISOCELL. Dette er en yderst effektiv måde at fjerne kuldebroer, som er årsagen til varmetab.
